Makeover

Total makeover - AggiHar du brug for, at der skal ske noget helt nyt med dig og dit udseende?

Så er hjælpen nær, vi står parate til at give dig en rigtig forkælelsesdag med masser af velvære, input og inspiration… Vi sætter en ære i, at du føler dig velkommen og godt tilpas.

Du får:

  • Ny frisure – en klipning
  • Makeup
  • Stilrådgivning
  • Personlig shopping eller garderobetjek efter eget valg

 

Se også:

Før- og efter-billeder fra makeover Hele processen i Dortes makeover

 

 Sådan forløber en makeover:

Vi begynder med en lille samtale ud fra et spørgeskema, som du i forvejen har besvaret pr. mail. Når vi har talt om, hvad du kunne tænke dig, er tiden kommet til håret. Du bliver klippet i en ny lækker frisure og evt. farvet i en eller flere farver, der giver dig et nyt friskt look.

Som kronen på værket får du lagt en let dagsmakeup, der fremhæver dit naturlige udseende. Undervejs får du vejledning i, hvordan makeuppen bliver lagt, så du efterfølgende selv kan gøre det derhjemme.

Toves totale makeover hos Style to Go

Det var første halvdel af en makeover. Du kan vælge at fortsætte med tøjdelen dvs. Stilrådgivningen og enten Personlig Shopping eller Garderobetjek samme dag. Du er også velkommen til at skyde det til en anden dag (hvilket vi anbefaler, da en hel dag let kan blive for overvældende). Det er også muligt at starte med tøjdelen.

Under stilrådgivningen lærer du, hvordan du skal klæde dig ifølge din personlighed, kropsform, stiltype og dine farver.

Vælger du Personlig shopping, går vi i butikker, hvor du bliver præsenteret for et udvalg af tøj, vi har fundet på forhånd. Du bliver sat ind i, hvordan du mikser og matcher tøjet og hvordan du dresser det op og ned. Vi kommer også ind på, hvad der for dig er værd at følge i sæsonens trends.

Det står dig frit for, om du vil købe tøjet undervejs eller bare lade dig inspirere af det. Husk at vi er med som inspirationskilde – ikke som sælgere.

Vælger du i stedet Garderobetjek, sorterer du på forhånd tøjet i din garderobe i tre bunker: Tøj der skal kasseres, det tøj du er usikker omkring, og det tøj du går mest i. Sammen gennemgår vi de ting, du har valgt at beholde, og giver dig tips til at mikse og matche tøjet, samt gode råd og vejledning til, hvad der klæder dig, dine farver og din kropsform bedst.

Vi lærer dig også at bruge dine accessories som sko, smykker og tørklæder til at dresse et outfit op eller ned. Endelig kommer vi med forslag til, hvad du med fordel kan supplere din garderobe med for at få den til at hænge bedre sammen.

Efter endt dag er du blevet et næsten nyt menneske…

Varighed: Ca. 6 timer (kan deles op på to dage)
Pris kr. 4.998,-